Loop model

Loopmodellen

Loopmodellen kan bruges som et pædagogisk redskab, hvor man kan planlægge og gennemføre et mediepædagogisk forløb med forskellige multimediefortællinger.

Modellen består af 5 loops, som alle drejer om mediepædagogikken. De 5 loops kan godt stå alene, men er meget afhængig af hinanden, og vil derfor helst fungere sammen.

Vi arbejder ud fra den mediepædagogiske loopmodel hvor der ikke er et mål, men det er selve processen som skal føre til det endelig produkt. I en SMITTE-model er der et mål, hvilket kan gøre processen til målet svært, da man kun har målet for øje.

Hensigten med modellen er at sætte en ramme for den pædagogiske praksis, hvor pædagogen støtter børnene i at forholde sig til deres oplevelser af verden ved hjælp af en indsamling af digitale tegn og digitale multimodale fortællinger. (Brandt & Frydendahl, 2015, s. 87)

Temaloop

Vi har valgt at vores tema skal omhandle krop og bevægelse. Vi vil have fokus på at arbejde med bevægelsesglæde, selvværd samt det sociale fællesskab. Herunder vil vi gerne arbejde med legeskabelonen med henblik på social, emotionel og kognitiv udvikling. Vi vil gerne udvide vores viden om krop og bevægelse, da det er en god tilgang til børnene i en 3. klasse, og hvilket giver bedre læringsmuligheder og åbner op for forskellige legende tilgange. Den viden vi indtil nu har opnået og tilegnet os, vil vi gerne formidle videre til vores samskabelsespartnere. Vi søger også selv mere viden og erfaringer på det pågældende område.

Begrundelse for valg af tema kommer af, at vi i praksis oplever, at børn er blevet mere inaktive og mindre kontaktbar. Især i denne målgruppe som vi har fået tildelt, er teknologien blevet et moderne medie, da næsten alt foregår på computer, iPads osv. Vi ønsker at undersøge nærmere, om det er muligt og hvordan vi kan skabe mere bevægelsesglæde i den moderne børnekultur.

Rammeloop

For os er det vigtig at få skabt tillid og tryghed hos børnene, for på den måde indbyder vi børnene til at bidrage og være kreative uden alt for mange hæmninger, som der ellers kan dukke op, hvis ikke der bliver skabt et tillidsfuldt bånd til børnene. Vi kommer ud af vores komfort zone når vi skal lave vores film. For at gøre det mindre smertefuldt, har vi valgt at have en humoristisk og legende tilgang til dette. Forhåbentlig er dette med til at gøre det ‘ufarlig’ for børnene og os selv. Vi vil skabe lysten til deltagelse hos børnene, og derved kommer de ud af deres komfort zone og prøver kræfter med digitalisering og performance. Vi vil som et pædagogisk redskab benytte os selv, som værende dem der går forrest, altså som den kropslige kulturformidler. (Barenholdt, 2012, s. 15) Vi skal gøre os overvejelser om, hvordan vi er til stede med vores kroppe, da vi er nøglen til at stimulerer motivationen og lysten til at være i bevægelse.     

Grethe Sandholm og Hanne V. Sørensens bøger siger det så fint: ”Vil vi ha’ lærevillige børn, ska’ de ha’ lærevillige voksne” hvilket er lig med, vi får de børn vi skaber - Kroppe imitere kroppe. (Barenholdt, 2012, s. 13–27)

Vi vil bestræbe os efter at skabe et flow mellem os og vores samskabelsepartnere, hvor vi vil tage udgangspunkt i deres interesser samt udfordre dem og os selv. Dette vil være med til at sikre samskabelse og lyst til deltagelse på alle parametre. Flowet opstår, når man befinder sig i en koncentreret tilstand, hvilket opstår når målgruppens fokus er fuldstændig rettet mod aktiviteter - man har ingen tids- og stedsfornemmelse. (Jessen, Karoff, & Schiller, 2014, s. 189–191)

Begrebet “zonen for nærmeste udvikling” er en måde at hjælpe barnets udvikling på vej. Modellen inddeles i tre zonen; utryghedszonen, er hvor barnet ikke mestre opgaver og vil føle sig utryg. Udviklingszonen; er hvor barnet skal guides og støttes af en voksne i de opgaver der bliver stillet, idet barnet endnu ikke selv kan mestre. Tryghedszonen; er det som barnet kan mestre selv. (Andersen, 2012, s. 152)

Det vigtigste er, at den voksne guider og vejleder barnet. Vi vil benytte “zonen for nærmeste udvikling” for at være opmærksomme på at skabe inddragelse hos vores målgruppe og give dem en opgave de skal løse. Dette vil vi til vores fremlæggelse komme nærmere ind på, hvor vi vil evaluere, om vi har opnået at skabe det for børnene samt os selv.

Den første video i vores projekt vil komme til at foregå i henholdsvis svømmehal, fodboldbane, springsal, gymnastiksal og udeområde. Det første blogindlæg handler om at, lederen af en sportscamp har brug for hjælp til at starte sin camp op og derfor skal samle et team. Lederen vil tage ud i byen for at finde sine hjælpere, der skal bidrage med forskellige kompetencer og ressourcer. Når lederen har fundet teamet, opstår der diskussioner på kryds og tværs om, hvad sportscampen skal indeholde. Her vil vi inddrage børnene og bede om deres hjælp til at sammensætte vores sportscamp med deres fantasi og kreative input. Vi har reflekteret over hvilke benspænd, vi kunne støde ind i undervejs i vores projekt. Noget vi især har fokuseret på for at undgå benspænd, er at fange og inddrage målgruppen bedst mulig fra start. Det er her vigtigt, at vi er åbne, omstillingsparate og modtagelige for de udfordringer, der kunne gå hen og blive til benspænd for os.

Teknikloop

Vi har valgt at opdele teknikloopet i to punkter. Det første punkt indeholder det medieteknik vi vil benytte os af. Her vil vi anvende spejlreflekskamera til at filme og tage billeder, samt benytte os af iPhones og iPads, hvor vi eventuelt vil anvende snapchat filtre for at skabe en legende tilgang. Derudover vil vi bruge iMovie til redigering. Vi har valgt disse medieteknikker, grundet vores tidligere erfaringer og det kendskab vi har tilegnet os fra forrige modul. Vi ønsker derudover også at blive mere erfaren og teknologisk stærkere inden for disse redskabs muligheder. Vi vil benytte det grafisk visualisering, som vi lige har haft et kursus i for at udfordre os selv og vores kreativitet.

Vi er meget åbne overfor, hvilke medier SFO'en vil benytte sig af. Vi har kendskab til at, deres pædagog er ret skarp på medieteknik, så derfor har vi også en lille forventning til at de gøre brug af forskellige medieteknikker. Vi har bevidst valgt ikke at sætte dem i en bestemt bås, så det giver dem frie hænder til at kunne eksperimentere med de forskellige medieteknikker der er. Og på den måde vil vi kunne samarbejde med vores samskabelsepartner.

Æstetisk og kreativt loop

Kommunikationsvejen bliver i første omgang en mail til tovholderen i SFO'en, men derefter bliver det digitalt igennem bloggen.

I vores samskabelsesprojekt vil vi fremtræde i forskellige roller, som vi kreativt vil udtrykke, hvorpå æstetikken, kreativiteten og den legende tilgang kommer til syne.

Vi vil forsøge at fremme bevægelsesglæden og da det er bevægelse vi lægger vægt på, har vi stor fokus på kropslighed og sanselighed. Dette vil komme til udtryk i de førnævnte roller, hvor kroppen bliver brugt på forskellige måder og i forskellige omgivelser, som åbner op for de sanselige indtryk.

Vi lægger op til at børnene skal bruge deres egen kreativitet, fantasi og fortolkning, til at hjælpe os med at skabe en sportscamp.

Idét vi kaster bolden op til dem og deres kreativitet i den første video, forventer vi de kommer med nogle lege og/eller sportsaktiviteter, som vi kan bruge til at lave den anden video. Dog er vi omstillingsparate, hvis deres video ikke er som vi formoder.

Vi vil gerne lave en sang til børnene, hvis det kan passe ind i vores sidste video. Det afhænger dog af hvad vi får retur fra børnene i deres sidste video. Hertil skal vi finde en melodi, hvor vi kan være kreative og digte en god tekst med forskellige begreber og ord, der kendetegner vores tema og samarbejde.

Kulturloop

Igennem vores samskabelsesprojekt om mediepædagogik er vores mål at skabe bevægelsesglade børn, hvor vi samtidig lægger vægt på at, fremhæve en forståelse af medierne hos børnene. Derudover skal vi bruge mediet som en formidling mellem vores partner og os.

Her handler budskabet om at lægge mere fokus på at fremhæve, hvordan man kan arbejde med krop og bevægelse og formå at bruge medieteknologien som middel. Her ser vi gerne, at det er en blanding mellem børnene og de voksne, der både filmer og får de kreative idéer, så børnenes læring inddrages i brugen af medierne.

Vi vil skabe en kultur, hvor at der er mulighed for at eksperimentere med egne idéer, give muligheder for medbestemmelse samt kunne lytte til andre børns ønsker og behov. Dette vil vi gøre på en aktiv måde, så vi får bevægelsesglæden tilbage hos børnene, og mindsker de inaktive moderne tendenser.

Nogle medier lægger op til aktiviteter hos børnene. Dette er fx. wii sport, hvor man skal være aktiv deltagende i de forskellige aktiviteter i spillet. Derudover er der det moderne Fortnite computerspil, som lægger op til forskellige danse. Vi har erfaret fra praksis, at Fortnite er populært allerede omkring 2. klasse trods en aldersgrænse på +12 år. Også flere yngre børn har kendskab til spillets dansetrin i en tidlig alder. Ikke nok med det har vi set, at også den unge voksne gruppe gør brug af dansetrinene, og bruger de sociale medier såsom Facebook, Instagram, Twitter osv. for at iscenesætte sig selv og vise at man er med på moden inden for den moderne trend.